Firma
Bristol Myers Squibb Pharma
Indeholder
Middel mod HIV. Proteasehæmmer.
Virksomme stoffer
Atazanavir
Tilsætningsstoffer
kapsler 150 mg Lactose
kapsler 200 mg Lactose
kapsler 300 mg Lactose
Anvendes
sammen med andre lægemidler til behandling af HIV-infektion. Må kun udleveres fra sygehus.
Virker
ved at hæmme enzymet protease, der er nødvendigt, for at virus kan formere sig i HIV-smittede celler. Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
Dosering
Findes som kapsler. Voksne. Sædvanligvis 300 mg sammen med 100 mg ritonavir 1 gang i døgnet sammen med et måltid.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Amning
Ikke relevant. HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet.
Bør ikke anvendes
ved meget dårligt fungerende lever.
Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Træthed. Kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré, gulsot, påvirkning af leverens funktion. Hovedpine, søvnløshed, forstyrrelser i nervesystemet i fx arme og ben. Hududslæt.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Leverbetændelse, betændelse i bugspytkirtlen, betændelse i mavens slimhinde, smagsforstyrrelser. Forhøjet blodtryk. Henfald af musklerne. Søvnløshed, forstyrrelser i nervesystemet i fx arme og ben, svimmelhed, hukommelsesbesvær, angst, depression, konfusion, besvimelsesanfald, unormale drømme. Hårtab, hudkløe, nældefeber. Overfølsomhed. Nyresten.
Sjældne (0,01-0,1%)
Udvikling af bryster hos mænd. Kombinationsbehandling af HIV kan medføre ændringer i fedtstofskiftet og i fedtfordelingen på kroppen.
OBS
Behandlingen med Reyataz® fjerner ikke risikoen for at smitte andre. Dosis skal nedsættes ved meget dårligt fungerende lever.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Samtidig behandling med andre lægemidler kan ændre virkningen af såvel Reyataz® som af de andre lægemidler. Syreneutraliserende midler kan nedsætte optagelsen af Reyataz®. Omeprazol (middel mod mavesår) og andre midler mod HIV (tenofovir, efavirenz og atazanavir/ritonavir) nedsætter virkningen af Reyataz®. Reyataz® kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af p-piller. Reyataz® må ikke tages samtidig med ergotamin (middel mod migræne), syrepumpehæmmere (midler mod mavesår) og rifampicin (tuberkulosemiddel). Voriconazol kan øge virkningen af Reyataz®. Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Reyataz®. Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, man tager.
Findes som
kapsler. 1 kapsel indeholder enten 150 mg, 200 mg eller 300 mg atazanavir. Hjælpestoffer: Lactose og farve: Indigotin I E132 og Titandioxid E171.
Kilde: Medicinhåndbogen
|