Kontakt | Om Hivzonen | Støt Hivzonen | Sponsorer | Nysmittet | Nyhedsbrev

Kontaktannoncer
Hivzonen's forum
Hiv/aids basic
Hiv-test
Hiv-behandling
Hiv-service
Hiv-mangler
Beretninger
Medicinleksikon
Blodprøver
Kost/livsstil
GoOrganic
Nyheder
Hæfter
Links
Shop 10%
Et godt tilbud til alle Hivzonen´s brugere.

Få 10 % på alt, når du handler i shoppen hos Kernesund Familie.

Læs mere >>


Fighteren Tilbage til forsiden Home Download denne side i pdf format Download side Udskriv denne side. Udskriv

Læs om ”fighteren”, som var igennem 3 forskellige kombina-

tionsbehandlinger, før det blev godt.

 

Jeg blev konstateret hiv-smittet i 1995, men er nok blevet smittet 2 år forinden. Alt i alt har jeg været smittet i 14-15 år. I slutningen af 2006 var mit CD4 tal nede på 170, og virusmængden i blodet var 208.000.

 

Lægerne på hospitalet anbefalede mig kraftigt at begynde på medicinsk behandling, da mine tal lå i det område hvor jeg kunne få alvorlig lungebetændelse, og inden for kort tid alvorlige livstruende sygdomme. Bortset fra at jeg var plaget af en del svamp og træthed, havde jeg det egentlig meget godt. Efter ”normale” omstændigheder anbefales det at påbegynde behandling når CD4 tallet er nede på 300, så jeg kunne godt se, at jeg havde ladet det komme lidt for langt ned. Jeg er en af dem der altid har været meget bange for medicinen, så jeg ventede yderligere 3 måneder før jeg tog imod medicinen.

 

Jeg begyndte de første 3 måneder på Combivir og Stocrin. De første 2 uger lå jeg i sengen og havde det elendigt. Det føltes som om at en kraftig influenza havde ramt mig, og jeg sov 12-15 timer i døgnet og var træt hele tiden. Lægen sagde, at det var fordi at immunforsvaret nu var begyndt at reagere. Samtidig fik jeg en meget grim smag i munden med lidt kvalme, som gjorde at jeg ikke var særlig ”glad” for mad. Efter de første 2 uger begyndte jeg at få det bedre og bedre, og energien blev også større. Den grimme smag i munden fortsatte dog frem til at jeg 3 måneder efter skulle have skiftet Combiviren ud med Kivexa.

 

Da jeg skiftede over til Stocrin med Kivexa forsvandt den grimme smag i munden og kvalme med det samme, og jeg havde det faktisk meget godt. Men efter 6-8 uger på denne kombination begyndte jeg at hoste. Jeg har aldrig hostet så meget i mit liv før, og nogle uger senere igen begyndte jeg at få ondt i halsen. Samtidig fik jeg også lidt udslæt på begge kinder. Lægen mente ikke, at det var medicinen, da mine symptomer/bivirkninger var for ”milde” til hvad man normalt ser. Men efter 2 måneder med konstant hoste og ondt i halsen samt udslæt, bad jeg om at få skiftet Kivexa ud med en anden medicin, idet jeg efter min egen overbevisning var sikker på, at det var det nye stof i Kivexa der var skyld i det.

 

Lægen skiftede Kivexa ud med Viread, og på 3 dage forsvandt både hoste og ondt i halsen som dug for solen. Man fandt senere ud af, at udslættet jeg havde udviklet var en form for skæleksem. Efter at jeg fik kombinationen med Stocrin og Viread har jeg det faktisk rigtig godt, og næsten uden bivirkninger, bortset fra træthed om morgenen, og lidt søvnløshed. Det er til at leve med, set i forhold til alternativet – at blive syg.

 

For mig tog det altså lidt tid (ca. 8 måneder) før at man fandt frem til den kombination som min krop har det bedst med. Jeg vil gerne sige, at jeg ikke på noget tidspunkt har haft diarre eller kastet op som nogle gør, så det er altså ikke ensbetydende med at man får alle de bivirkninger der kan være ved medicinen. I dag er mine CD4 tal over 600, og min virusmængde er umålelig.

 

Venlig hilsen

Fighteren



Anne M. Helger
Min egen bror døde af aids, og jeg er derfor personligt involveret i denne sygdom.

Jeg har derfor valgt at bakke op om hivzonens arbejde og kamp for sagen.
Læs mere >>

Hiv And You Body

Arrangement omkring fedtfordeling den 29. september 2010 kl. 18 på kafe Knud.

Tilmeld dig nu!

Læs mere >>
Popstjerne erkender usikker sex

Den hiv-smittede tyske popstjerne Nadja Benaissa erkender, at hun har dyrket sex, uden at informere sine partnere om sygdommen.

Hun risikerer hun op til ti års fængsel.

Læs mere >>

Copyright © 2008 Hivzonen All rights reserved - Sitemap - Tilføj Hivzonen til mine fortrukne - Gør Hivzonen til min startside
*