Selve hiv-testen tages ved en blodprøve i armen. Herefter analyser et laboratorie, om der er antistoffer for hiv i blodet.
Finder man antistoffer for hiv i blodet, er svaret på testen ”hiv-positiv”, hvilket betyder, at man er smittet med hiv.
Finder man ikke antistoffer for hiv i blodet, er svaret på testen ”hiv-negativ”, som betyder, at man ikke er smittet med hiv.
Testmetoden har en høj målesikkerhed, men det kræver, at testen tages et vist antal uger efter mulig smitterisiko. Det tager nemlig et sted mellem 1-3 måneder, før der er dannet nok antistoffer til, at testen med sikkerhed kan påvise hiv-smitte.
Derfor: hvis du vælger at få taget testen inden der er gået 3 måneder fra mulig smitterisiko, kan du risikere få et ”falsk negativt” svar. Du vil derfor skulle have taget testen en gang mere, når de 3 måneder fra mulig smitterisiko er gået.
De blodprøver som findes hiv-positive, testes/analyseres altid en ekstra gang med en anden slags målemetode – f.eks. antigen test eller en genteknologisk test. Dette gøres for at være helt sikker på, at der ikke gives et ”falsk positivt” svar til nogen, som ikke er smittet med hiv.
