Der findes i dag mange forskellige hiv-mediciner til behandlingen af hiv-infektionen. Derfor kan man dele medicinen op i grupper, alt efter hvordan de "angriber" hiv.

Nukleosid−RT−hæmmere, Nukleotid−RT−hæmmere og

Non−nukleosid/nukleotid−RT−hæmmere:

 - er alle Reverse transcriptase-hæmmere. Inhiberer den hiv-specifikke RNA afhængige DNA polymerase, hvorved syntesen af nye hiv-partikler går i stå.

Proteasehæmmere:

- inhiberer den hiv-specifikke protease, hvorved nydannede hiv-partikler forbliver umodne og ikke infektiøse.

Fusionshæmmere:

- inhiberer, at hiv fusionerer med cellen.

Integrasehæmmere:

- inhiberer aktiviteten af den hiv-kodede integrase, hvorved integration af hiv-genomet i værtsgenomet hindres.

CCR5-hæmmere:

- inhiberer hiv's binding til CCR5-receptoren ved at binde sig til denne.