Anbefalinger 2008
Behandling anbefales i følgende situationer: 1.CD4-celletal under 350 (vedrørende højere CD4 tal – se nedenfor) 2.Kliniske symptomer 3.Akut HIV-infektion 4.Graviditet (se specielle retningslinjer i menuen)
Patientens evne til at følge behandlingsplanen og derved undgå resistens udvikling afhænger af hvor motiveret patienten er for at påbegynde behandlingen. Hvis motivationen er lav, kan det komme på tale at udsætte behandlingsstart, specielt i forhold til ovenstående punkt 3.
Hos patienter med mere end 350 i CD4 tal kan behandling initieres efter en individuel vurdering. Det drejer sig især om patienter der ligger mellem 350-500 og som har hurtigt faldende CD4 tal, høj virus mængde, har høj alder eller er co-inficeret med hepatitis B eller C.
Hvilken behandling skal der gives? I vurderingen heraf er der lagt vægt på kliniske forsøg, men viden om plasmakoncentration, bivirkningsprofil, herunder langtidsbivirkninger samt compliance-vurderinger har været medinddraget. Ligeledes er der blevet skelet til prisen. Standardbehandlingen er efavirenz samt to nukleos(t)id analoger i form af lamivudin/abacavir (kivexa) eller emtricitabin/tenofovir (truvada). De to kombinations tabletter er ligeværdige; men bivirknings forholdene for de to kombinationstabletter er ikke fuldt afklaret. Der er data der kunne tyde på at patienter med høj risiko for AMI , trods vejledning, bør undgå abacavir ligesom patienter med høj risiko for nyre problemer bør undgå tenofovir. Hos patienter co-inficerede med HBV foretrækkes emtricitabin(lamivudin)/tenofovir.
Påtænkes kivexa behandling anbefales det at der forinden udføres vævstypebestemmelse og at give anden behandling ved vævstypen B5701 på grund af høj risiko for hypersensitivitet overfor abacavir. Risikoen ved at anvende truvada er påvirkning af nyrefunktionen - patienter med allerede påvirket nyrefunktion synes at være i størst risiko. Det anbefales at et estimat af clearance bogføres inden tenofovir behandling initieres og at nyrefunktionen følges med kreatinin måling efter 1 mdr. og derefter hver 3. mdr. Hvis hverken abacavir eller tenofovir kan benyttes, er didanosin eller zidovudin alternativer.
Hvis pt. ikke kan tåle efavirenz, er der følgende muligheder (ligeværdige):
-Nevirapin. Dette skift bør undgås såfremt efavirenz er seponeret pga. eksantem. Ved CD4 over 250 for kvinder og 400 for mænd er der risiko for alvorlig hepatotoksicitet og anvendelsen må nøje overvejes.(risikoen synes primært at være tilstede ved behandlingsinitiering)
- Lopinavir/ritonavir: 400/100 mg x 2 -Atazanavir/ritonavir 300/100 mg x 1
Senest revideret maj 2008. Arbejdsgruppen bestod af: Jan Gerstoft, Lars Mathiesen, Jens D. Lundgren, Henrik I. Nielsen, Court Pedersen, Niels Obel og Alex Laursen.
Kilde: Dansk Selskab For Infektionsmedicin
|