Koagulationsfaktoren er i lighed med thrombocytterne med til at få blodet til at størkne, dog på en lidt anden måde. Hvor thrombocytterne lapper og fylder hullerne, fungerer koagulationsfaktorerne mere som selve limen, der får blodpladerne til at klistre til hullet, der hvor blødningen er opstået.
Koagulationsfaktorerne får altså lappen til at sidde fast på cykelslangen. Den har derfor et samspil med thrombocytterne.
Koagulationsfaktoren er derfor medvirkende til, at blodet ikke bliver ved med at løbe fra et sår. Man kan sige, at thrombocytterne aktiverer koagulationsfaktoren, og sammen får de blodet til at størkne, på hver sin måde.
Et for lavt tal betyder, at blodets størkningsevne er dårlig, og du har større tendens til at bløde.
Til tider udtrykkes koagulationsfaktorerne som INR, hvilket er en omvendt faktor for, de før nævnte koagulationsfaktorer 2, 7 og 10 og benyttes primært i behandlingsøjemed, når man får blodfortyndende medicin. Værdierne er således modsatte og en høj værdi udtrykker her, at du har øget blødningstendens.
|
