Alle celler i menneskekroppen indeholder en kopi af vores genetiske drejebog, vores dna.

Når en celle skal deltage i livsfunktionerne, for eksempel producere et bestemt signalstof eller dele sig, tager den en RNA-kopi af DNA'et, som bliver sendt ud til celleoverfladen og her bliver opskriften på stoffet aflæst og produceret.

Den store kogebog
Hvis cellen er et køkken, så svarer dna'et til den store, altomfattende kogebog. Hvis kokken skal lave en bestemt ret (cellen syntetisere et bestemt stof), tager han en kopi af opskriften (RNA), får læst korrektur og tager kopien med hen til komfuret, hvor han producerer retten (det stof cellen skal lave), som derefter sendes ud af køkkenet.

Kokken kan derefter smide kopien (RNA) ud, for han har stadig kogebogen. Det kan virke som en uhensigtsmæssig proces, men den er med til at beskytte os mod celleforandringer (mutationer), når cellen deler sig, og mod forkert producerede stoffer.

Hiv muterer
Hiv medbringer kun en kopi (RNA) af sit arvemateriale. Det øger risikoen for, at opskriften bliver aflæst forkert, når hiv kopierer sig selv under formeringen - ligesom gentagne nye fotokopieringer har det med at udviske den oprindelige tekst. Og det er en af årsagerne til hiv's voldsomme mutationsrate. Den anden grund er, at hiv har sparet sin korrekturlæser væk.

Når hiv inficerer en celle, oversætter den først sit RNA til dna; det omvendte af den normale celleproces (dna->RNA), hvorfor virus har fået navnet retro.

Nye sider i bogen
»Hiv indsætter derefter sit opståede dna et sted i vores celles dna,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

»Her bliver det aflæst af cellen, som var det en del af vores arvemasse.«

Virus tager så at sige fat i vores genetiske kogebog og sætter nye sider ind, som cellen derefter aflæser som var de dens egne opskrifter. Men i stedet for at producere vigtige proteinstoffer, producerer den nu nye viruskopier.

Menneskelige retrovirus er meget sjældne.

»Videnskaben kender på nuværende tidspunkt kun til to andre,« fortæller Allan Randrup Thomsen. »HTLV-1 og -2 (Human T-celle Leukæmi Virus), som udgør en risiko for sprøjtenarkomaner og bloddonerer især i høj-risikoområderne i Caribien, i dele af Japan og Centralafrika. Hos omkring 1 procent af de inficerede opstår en neurologisk sygdom og akut T-celle-leukæmi.«

Kilde: Videnskab.dk