Firma
Abbott
Indeholder
Middel mod HIV. Proteasehæmmer.
Virksomme stoffer
Ritonavir
Anvendes
Sammen med andre lægemidler til behandling af HIV-infektion. Må kun udleveres fra sygehus.
Virker
ved at hæmme enzymet protease, der er nødvendigt, for at virus kan formere sig i HIV-smittede celler. Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
Dosering
Findes som kapsler. Voksne. Sædvanligvis 600 mg 2 gange i døgnet sammen med et måltid. Børn over 2 år. Dosis beregnes ud fra barnets legemsoverflade. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 250 mg pr. m2 legemsoverflade 2 gange i døgnet. Dosis kan øges med 50 mg pr. m2 2 gange i døgnet med 2-3 dages interval til højst 600 mg 2 gange i døgnet. Bemærk: I kombination med andre proteasehæmmere anvendes ofte lavere dosering, sædvanligvis 100 mg 1-2 gange i døgnet til voksne.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Amning
Ikke relevant. HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet.
Bør ikke anvendes
ved meget dårligt fungerende lever.
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Smagsforstyrrelser, kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré. Hovedpine, ændring i hudens følesans.
Almindelige (1-10%)
Nedsat appetit. Mundbetændelse, mundtørhed, luft fra tarmen. Udvidelse af blodkarrene. Muskelsmerter. Svimmelhed, søvnighed, søvnløshed, angst, øget følesans. Hududslæt, hudkløe, nældefeber, øget svedtendens. Allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.
Sjældne (0,01-0,1%)
Nedbrydning af muskelvæv. Alvorlig hudreaktion. Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok). Kombinationsbehandling af HIV kan medføre ændringer i fedtstofskiftet og i fedtfordelingen på kroppen.
OBS
Behandlingen med Norvir® fjerner ikke risikoen for at smitte andre. Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Samtidig behandling med en lang række lægemidler kan ændre virkningen af såvel Norvir® som af de andre lægemidler. Norvir® bør ikke tages samtidig med visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse benzodiazepiner, visse kredsløbsmidler (calciumblokkere), visse midler mod kræft, visse hormoner, andre midler mod HIV (andre proteasehæmmere), visse statiner (kolesterolsænkende middel). Norvir® bør ikke tages, hvis man er i behandling med rifabutin (tuberkulosemiddel). Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Norvir®. Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, man tager.
Findes som
kapsler. 1 kapsel indeholder 100 mg ritonavir. Hjælpestoffer: Farve: Jernoxid-sort E 172 og Titandioxid E 171.
Kilde: Medicinhåndbogen
|