PEP – når uheldet er sket!

I tilfælde, hvor der er risiko for smitte med hiv-smitte, findes der en særlig pakkeløsning af medicin, som kaldes PEP. Medicinen er den samme, som hiv-smittede modtager i behandling af deres hiv-infektion. Derfor er PEP behandlingen også forbundet med bivirkninger.

PEP er en forkortelse for post-eksposistions-profylakse. Det betyder, at man forebygger, at hiv-virus breder sig efter, at man har været udsat for en evt. smittefare. Behandlingen skal sættes i gang indenfor 24 timer.

Hvornår skal man behandles med PEP?

Med PEP-medicin kan lægen starte en forebyggende behandling, selv før man ved med sikkerhed, om der er overført virus via fx blod eller sæd. Det vil fx sige i de situationer, hvor der er sket et stikuheld på en arbejdsplads eller privat, eller hvor en person har haft en seksuel relation med en hiv-smittet person.

Lægen vil oftest kun sætte behandlingen i gang, når man ved, at der kan være overført hiv-smitte. I de tilfælde, hvor man ikke kender hiv-status hos den person, der først har brugt nålen eller været seksualpartner, vurderer lægen, hvor stor risikoen er, for at man kan være blevet smittet.

Hvor effektiv er behandlingen?

En undersøgelse af sundhedspersonale, som har været udsat for stikuheld, har vist, at risikoen for smitte med hiv-virus er 80% mindre, når personen får en behandling med PEP umiddelbart efter uheldet. Det betyder, at man skal begynde behandlingen, før det er muligt at måle virus. Man regner med, at det samme gælder med hensyn til smitte efter seksuelt samvær. En behandling med PEP kan derfor mindske risikoen for, at hiv-smitte får lov at brede sig i kroppen. Behandlingen kan dog ikke med sikkerhed forhindre det – og erstatter IKKE sikker sex.

Det er lægen, der vurderer den enkelte situation og træffer beslutning om at behandle med PEP. Det er vigtigt, at man henvender sig til lægen eller den infektions-medicinske afdeling på nærmeste hospital med det samme.

Brug af PEP

• Ved stikuheld i forbindelse med kontakt med en hiv-smittet
• Ved uheld i forbindelse med vaginalt eller analt samleje med hiv-positiv partner
• Behandlingen skal begyndes mindre end 24 timer efter udsættelse for smitte
• Behandlingen skal fortsætte ca. en måned.

Kilde: IRF / www.medicinmedfornuft.dk