Firma
GlaxoSmithKline Pharma
Indeholder
Middel mod HIV. Reverse transcriptase-hæmmer.
Virksomme stoffer
Abacavir
Tilsætningsstoffer
oral opløsning 20 mg/mlRenset vand, Saccharinnatrium, Banan-aroma, Sorbitol, Methylparahydroxybenzoat, Jordbær-aroma, Propylparahydroxybenzoat
Anvendes
sammen med andre lægemidler til behandling af HIV-infektion.
Må kun udleveres fra sygehus.
Virker
ved at hæmme enzymet reverse transcriptase, som er nødvendigt, for at HIV kan dele sig.
Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
Dosering
Findes som tabletter og oral opløsning.
Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 300 mg 2 gange i døgnet. Børn 3 mdr.-12 år. 8 mg pr. kg legemsvægt 2 gange i døgnet, dog højst 600 mg i døgnet.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Amning
Ikke relevant. HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet.
Bør ikke anvendes
ved tidligere overfølsomhedsreaktioner over for midlet samt ved meget dårligt fungerende lever.
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Allergiske reaktioner.
Almindelige (1-10%)
Nedsat appetit, træthed. Kvalme, opkastning, diarré. Hududslæt.
Sjældne (0,01-0,1%)
Betændelse i bugspytkirtlen. Kombinationsbehandling af HIV kan medføre ændringer i fedtstofskiftet og i fedtfordelingen på kroppen.
OBS
Behandlingen med Ziagen® fjerner ikke risikoen for at smitte andre.
Hvis man har holdt pause med Ziagen®, må man ikke genoptage behandlingen uden forudgående kontakt med lægen, idet genoptagelse af behandlingen kan udløse alvorlige overfølsomhedsreaktioner, selvom der ikke ved den første behandling var symptomer på overfølsomhed.
Findes som
tabletter. 1 tablet indeholder 300 mg (filmovertrukken) abacavir. Hjælpestoffer: Farve: Jernoxid-gul E172 og Titandioxid E171.
oral opløsning. 1 ml indeholder 20 mg abacavir. Hjælpestoffer: Smagsstoffer: banan- og jordbær-aroma, saccharinnatrium, sorbitol og konserveringsmidler: methylparahydroxybenzoat og propylparahydroxybenzoat.
Kilde: Medicinhåndbogen