Firma
MSD
Indeholder
Middel mod HIV. Reverse transcriptase-hæmmer.
Virksomme stoffer
Efavirenz
Tilsætningsstoffer
kapsler 50 mg Lactose
kapsler 200 mg Lactose
tabletter 600 mgLactose
oral opløsning 30 mg/mlBenzoesyre, Renset vand, Jordbær-/mint-aroma
Anvendes
sammen med andre lægemidler til behandling af HIV-infektion. Må kun udleveres fra sygehus.
Virker
ved at hæmme enzymet reverse transcriptase, som er nødvendigt, for at HIV kan dele sig. Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
Dosering
Findes som tabletter, kapsler og oral opløsning. Tabletter og kapsler. Voksne og børn, der vejer over 40 kg. Sædvanligvis 600 mg 1 gang i døgnet. Børn 32,5-40 kg. 400 mg 1 gang i døgnet. Børn 25-32,5 kg. 350 mg 1 gang i døgnet. Børn 20-25 kg. 300 mg 1 gang i døgnet.
Oral opløsning. Voksne og børn, der vejer over 40 kg. Sædvanligvis 24 ml (720 mg) 1 gang i døgnet ved sengetid. Børn 32,5-40 kg. 17 ml (510 mg) 1 gang i døgnet. Børn 25-32,5 kg. 15 ml (450 mg) 1 gang i døgnet. Børn 20-25 kg. 12 ml (360 mg) 1 gang i døgnet. Børn 15-20 kg. 10 ml (300 mg) 1 gang i døgnet. Børn 13-15 kg. 9 ml (270 mg) 1 gang i døgnet.
Dosis skal tages ved sengetid.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Amning
Ikke relevant. HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet.
Bør ikke anvendes
ved meget dårligt fungerende lever.
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Hududslæt.
Almindelige (1-10%)
Kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré, påvirkning af leverens funktion. Hovedpine, svimmelhed, angst, depression, søvnforstyrrelser, søvnighed, unormale drømme, koncentrationsbesvær. Hudkløe.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Leverbetændelse, betændelse i bugspytkirtlen. Følelsesmæssig ustabilitet, aggressivitet, opstemthed, manier, hallucinationer, selvmordstanker, tankeforstyrrelser, hukommelsesbesvær, konfusion, motorisk uro, koordinationsbesvær, kramper. Alvorlig hudreaktion. Allergiske reaktioner. Sløret syn.
Meget sjældne (under 0,01%)
Dårligt fungerende lever. Kombinationsbehandling af HIV kan medføre ændringer i fedtstofskiftet og i fedtfordelingen på kroppen.
OBS
Behandlingen med Stocrin® fjerner ikke risikoen for at smitte andre.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Samtidig behandling med andre lægemidler kan ændre virkningen af såvel Stocrin® som af de andre lægemidler. Rifampicin (tuberkulosemiddel) nedsætter virkningen af Stocrin®. Stocrin® nedsætter virkningen af andre midler mod HIV (indinavir, saquinavir, atazanavir) og voriconazol (svampemiddel). Stocrin® øger virkningen af triazolam (sovemiddel). Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Stocrin®. Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, man tager.
Findes som
tabletter. 1 tablet indeholder 600 mg (filmovertrukken) efavirenz. Hjælpestoffer: Lactose og farve: Jernoxid-gul E172 og Titandioxid E171,
kapsler. 1 kapsel indeholder enten 50 mg eller 200 mg efavirenz. Hjælpestoffer: Lactose og farve: Carminer E120, Indigotin I E132, Jernoxid-gul E172 og Titandioxid E171,
oral opløsning. 1 ml indeholder 30 mg efavirenz. Hjælpestoffer: Smagsstoffer: jordbær-aroma, mint-aroma samt konserveringsmiddel: benzoesyre.
Kilde: Medicinhåndbogen
|